28 77 40 15
Teambuilding med Sang - opmærksomheden er stor når Susanne Ørum giver den gas

Teambuilding aktiviteter med sang

Med musik og sang som teambuilding aktiviteter vil I få en sjov, spændende og indholdsrig dag sammen, hvor I styrker jeres fællesskab, bliver udfordret og får skubbet til jeres grænser.

Der vil være masser af grin men også seriøst og målrettet arbejde, og som sidegevinst vil mange af jer nok blive overraskede over, at I faktisk kan synge rent! Jeres stemmetræner vil guide jer igennem den musikalske teambuilding med sang, og I vil via denne teambuilding aktivitet opnå fornyet personlig gennemslagskraft i stemme og tale.

Til jeres firmarrangement, personaledag eller bare en fredagsbar vil vi gennem musikalsk teambuilding og aktiviteter med sang samarbejde om at træne på vores grundlæggende håndværk. Vi vil præstere – også når der er spidsbelastninger – overvinde sceneskræk, improvisere, når det er påkrævet, og lære at tænke anderledes når plan A er røget i vasken.
I fællesskab vil vi til sidst levere og sælge varen.

Teambuilding aktiviteter – fire forskellige musikalske workshops:

Stemmetræner

Bliv sangstjerne
på to timer

På denne workshop drager vi paralleller mellem den verden, en sangstjerne befinder sig i, og de udfordringer, vi møder på vores arbejdsplads. Via en styrkelse af det musikalske håndværk, bruger vi den opbyggede rutine til at skabe løsninger gennem musikken. Og det munder ud i, at vi “sælger varen” fra scenekanten.

Skriv en unik sang

og få mere personlig gennemslagskraft

Teksten i en sang er en vigtig del af det udtryk, man skaber gennem et nummer. I denne teambuilding aktivitet skal vi især arbejde med ordet og dets betydning i musikken. I skriver jeres helt egen tekst til en udvalgt melodi med støtte fra en rutineret tekstforfatter, og til sidst opfører I sangen med klaver eller til et karaoketrack.

 

Indspil sang i studiet

Med rutineret
sanginstruktør

Arbejdet med at indspille en sang i et professionelt lydstudie har mange referencer til de udfordringer, I møder på jeres arbejdsplads. Det er fundamentet i denne teambuilding aktivitet, hvor I vælger en kendt sang – for eksempel “We are the world” – og indspiller den i et rigtigt lydstudie-miljø med studiemikrofon, hovedtelefoner og lækre effekter.

 

Kom i zen med sang

og få større
arbejdsglæde

Stress er noget, vi alle kender til fra arbejdspladsen. Denne musikalske workshop er skabt til at give jer mere ro og overskud til at klare hverdagen. I denne teambuilding arbejder vi med sammenhængen mellem kroppen og stemmen samt lærer om den dybe vejrtrækning, som er så vigtig at have styr på. I musikken. Og i hverdagen.

“Susanne Ørum skabte i løbet af ganske kort tid en løftet og varm stemning blandt mine 30 kolleger til en komsammen som indledning på firmaets julefrokost.
Vi havde det herligt og morede os med at synge flerstemmigt og lege med vores stemmer under Susannes instruktion.
Hun spredte kort fortalt livsglæde, og vi gik alle derfra i godt humør og en oplevelse rigere.
Der blev snakket om den time, vi havde i selskab med Susanne, i flere dage efter julefrokosten.”

Mikael B. Hansen

Kommunikationskonsulent i fællessekretariatet, Den danske dyrlægeforening

Flere musikalske sider af jeres stemmetræner bag teambuilding aktiviteterne

Teambuilderen

Håndværket bag det at kunne synge og lave musik på et professionelt niveau har mange ligheder med det, der er brug for, når man vil have en virksomhed,  hvor medarbejderne fungerer sammen. Det er min baggrund for at tilbyde teambuilding aktiviteter med sang.

Susanne Ørum tilbyder som stemmetræner teambuilding med sang i mange varianter

Musikeren

At beskæftige sig med musik handler både om at kunne skabe den og om at kunne spille den. Og så er det jo fedt, at man både kan synge OG spille den musik, man kreerer. I mit tilfælde er klaveret en kær følgesvend både i øvelokalet, til undervisning og på scenen. 

Susanne Ørum er også en glimrende pianist

Entertaineren

Et af elementerne i  den professionelle musik er, at man ikke blot skal kunne skabe et “produkt”. Man skal også kunne levere det i den rette indpakning. Entertainer-delen, som man kan kalde det, har jeg dyrket siden midten af 1990erne i musikvideoer og på scener både herhjemme og i udlandet.

Der spares ikke på virkemidlerne, når Susanne Ørum laver sine musikvideoer

Sanglæreren

Alle kan synge, men at gøre det på en god måde kræver øvelse. Og en guide til at navigere uden om de faldgruber, der kan være på vej til en god sangstemme. Jeg beskæftiger mig med sangundervisning i alle dets afskygninger både for voksne, unge og børn.

Susanne Ørum er en god stemmetræner for alle aldre. Også de helt unge.

Har du spørgsmål om min teambuilding?

Susanne Ørum - stemmetræner og teambuilding

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk